Stil spørgsmål
Og hvad skal du bruge energimærket til? Som boligejer kan valg af døre og vinduer virke både kedeligt og svært. For hvilke parametre skal vi vælge ud fra?
I denne artikel vil vi forsøge at overskueliggøre valget af døre og vinduer til dit hjem. For det behøver ikke at være hverken kedeligt eller svært.
Det visuelle udtryk
Både vinduer og døre kan have stor betydning for det visuelle udtryk på dit hus eller din lejlighed. Ligesom alt andet, findes der forskellige stilarter, som hver især giver et særpræg til din bolig.
Inspiration
En let måde at finde inspiration på i den virkelige verden, er ved at gå ture i dit område og have fokus på de nærliggende huses døre og vinduer. Er der nogle stilarter som du synes bedre om end andre? Det er ikke sikkert at det er noget du tidligere har haft en holdning til, men en inspirationstur kan sætte tankerne og kreativiteten i gang.
Find inspiration på sociale medier
En anden inspirationskilde er de sociale medier. Særligt Instagram og Pinterest kan være gode inspirationskilder, hvor du via hashtags som #vinduer og #døre hurtigt kan tilgå tusindvis af billeder af vinduer og døre. Scroll ned blandt billederne og lad dig inspirere. Det kan være en god måde at se forskellige stilarter i forskellige typer boliger, i stedet for at starte inspiration runden hos forhandleren.
Når du har en idé om hvilken type vinduer og døre du søger, bør du være opmærksom på energimærkningen og kvaliteten.
Energimærkning og kvalitet
Det er formentlig i særdeleshed denne del af udvælgelsen som er den sværeste. For energimærkning og kvalitet kan være lidt af en jungle at blive klog på. Men sådan behøver det ikke at være.
Energimærkning
Det anbefales at du køber vinduer og døre med energimærkning, fordi du som forbruger i så fald er forsikret at produktet er energitestet korrekt. Men hvad er en energimærkning?
En energimærkning er et certifikat, som er baseret på en aftale mellem Vinduesindustrien og Energistyrelsen. De virksomheder som forhandler energimærkede vinduer, vil i så fald være underlagt en løbende kontrol og skal altid kunne fremvise at de angivne energidata er både beregnet, afprøvet og verificeret af et uvildigt organ.
Energimærket bruger du som forbruger til at kontrollere, om vinduernes energiegenskaber lever op til de pågældende krav. Her skal du desuden være opmærksom på at der er særlige regler for, hvilken type energimærkning du må montere i nybyg eller i forbindelse med renovering.
Kvalitet
Kvaliteten af døre og vinduer er, ligesom så mange andre produkter, tæt relateret til produktets materialer. Men hvordan tjekker du kvaliteten?
Mange vinduer og døre er lavet i træ. Derfor er det vigtigt at du undersøger kvaliteten af det træ, der er brugt til de vinduer og døre du overvejer at købe. En tommelfingerregel er, at kerneandelen i træet skal være så høj som muligt, fordi det er med til at give træet styrke til at modstå vind og vejr. Helt kort forklaret er træ med en stor kerneandel, et træ som er vokset langsomt. Det er stærkt og egner sig ekstra godt til vinduer, da der ikke længere sker en vandtransport i kernen.
De ovenstående fakta og tips skulle gerne have givet dig et godt udgangspunkt for at kunne tage en beslutning om, hvilke døre og vinduer der skal pryde din bolig. Og så er der altid god vejledning at hente hos de forskellige forhandlere. Sørg endelig for at stille alle de spørgsmål du måtte have, så du kan træffe et valg på baggrund af både praktik og det visuelle udtryk.