Plej din hund som dig selv og dit hjem

Nogle mennesker går ekstremt meget op i hjemmet. Der bliver konstant tænkt renovering af bådeværelse, køkken, stue og soveværelse. Der bliver indkøbt nyt smart tapet, der bliver indsat nye skydedøre til altanen, der bliver installeret ovenlys vinduer og der lægges og slibes nye og gamle gulve. Vi bruger tusindvis af kroner på vores hjem nærmest uden at blinke med øjnene, og vi bruger lige så mange penge på at selvforplejning, nyt tøj, bil og dyre cykler. Men tænk, hvis du også indlemmede dit husdyr i ligningen. Mange har en hund i boligen, og de firebenede har også fortjent både forkælelse og særlig forplejning. Af flere årsager.

En sund hund er en god hund

En ting er at lufte sin hund jævnligt og give den plads til at udfolde sig i naturen og få afløb for sine helt naturlige instinkter, noget andet er maden, vi fodrer dem med. Nogen mennesker bruger masser af penge på hjemmet og glemmer, at hunden også er en fast del af bopælen og faktisk ville have godt af et lige så stort fokus som de tobenede beboere. Når man selv køber økologisk mad for at tænke på sit eget helbred og sundhed, så kan man faktisk i samme åndedrag bestille sund allergivenlig hundemad til sin trofaste firebenede ven på matriklen.

Sund hundemad skaber renere hjem

Din hunds kost spiller i lige så høj grad ind på dens helbred, som menneskets kost spiller ind på menneskekroppen. Er din hund allergisk overfor visse produkter, så kan det i sidste ende skabe allergiske reaktioner, der ikke blot er besværlige for hunden, men også for dig og dit hjem. Hunde kan få diarré af for dårlig mad, de kan lide af massivt hårtab, opkast og urolighed. Alt sammen spiller ind på hundens fysiske og mentale helbred, men giver også ekstra arbejde til dig som hundeejer. For jo flere skavanker, desto mere rengøring skal der til i hjemmet og desto mere skade kan der forekomme i boligen. På den måde vil en ekstra investering i en sund og glad hund ikke blot være en gave for dit husdyr, men i ligeså høj grad for dig og dit hjem.

Hvad er sund hundeernæring?

Man kan næsten vende spørgsmålet om og sige: hvad er sund kost til mennesker? For i sidste ende handler det om at ernære sig med en kost, der både er varieret, men som i den grad også er tro mod den natur, man har. En hund er et rovdyr, og spiser kød på lige fod med mennesker. Vi kender selv følelsen af at have spist noget billigt, massefremstillet og langtidsholdbart mad, som ganske enkelt savner friskhed, næring og kvalitet. Sundt hundefoder er ligesom sund menneskeskost fuld af nærende stoffer og rig på naturlige mineraler og vitaminer. Det handler om friske råvarer, om det så er kød, fisk, korn eller andre fødevarer.

Investér i sund hundekost og spar penge i det lange løb

Investering i sund kost er godt givet ud. Du ved det sikkert fra dig selv. Man fungerer bedre på sundt og nærende mad, fremfor billigt masseproduceret junk food med tomme kalorier, som hurtigt brænder ud. Man mærker det især på daglig basis, men ser måske ikke gevinsterne i det lange løb. Men de er der, og det samme gælder for din hund. Adskillige undersøgelser har vist, at sund kost til mennesker og dyr vil øge både livskvaliteten, mentalt som fysisk, men det vil også helt teknisk forlænge livet. Du får en sund hund, der lever længere, og du får fremfor alt en hund der kræver færre besøg hos dyrelægen, som kan være forårsaget af årelang fejlernæring og dårlig kost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *